2022s inflation i detaljer

Jeg har tidligere skrevet mere generelt om inflation, men nogle ting kan godt tåle at blive uddybet lidt mere. Meget kort fortalt er inflation et mål for hvor meget prisen på varer stiger over tid. Så hvis noget koster 100 kroner ét år, vil inflationen på 2% gøre at tingen koster 102 kroner året efter.

Hvilken inflation var vi vant til?

I Danmark har vi haft en længere årrække med meget lav inflation (gennemsnit på 0,7% fra 2013 til 2020). Det har så også betydet at vi har været vant til små prisstigninger. Men i 2022 endte inflation på hele 7,7%, godt ti gange så høj som vi ellers havde vænnet os til. Så hvis man f.eks. havde udgifter for 5.000 kroner om måneden i 2021 skulle man betale 5385 kroner for de samme ting i 2022 (svarende til 4.620 kroner om året – dvs. næsten en hel ekstra måned).

Men inflation opgøres oftest som et gennemsnit. Et gennemsnit (ovenikøbet et vægtet gennemsnit for at gøre det mere besværligt) over ca. 350 forskellige grupper fordelt på 12 hovedkategorier. Så nogle ting kan godt være mere påvirket end andet.

Inflationen har specielt ramt ting som fødevarer, transport og bolig (herunder opvarmning), men i mindre grad sundhed, uddannelse og beklædning. Nu sidder du sikkert og tænker ”Men hallo! Smør er jo steget meget mere end 12% i forhold til sidste år, det kan ikke passe!” Men det var jo de 12 overordnet kategorier. Vi kan gå et lag dybere i data og kigge mere på præcis hvilke grupper af fødevarer det er mest ramt af inflationen.

Inflation på fødevarer

Under fødevarer er det er specielt smør, mælk og kaffe der er steget mest i pris siden 2021. Smør er steget hele 30% – så hvis en pakke smør kostede 20 kroner i 2021, koster den 26 kroner i 2022. Men til gengæld er ting som frugt, sodavand og juice mindre hårdt ramt end resten af fødevaregruppen. Men vent, vi kan gå et lag dybere endnu!

Mit hjerte går ud til storforbrugerne af andre spiselige olier

Ok, det er også det sidst og mest detaljeret lag i inflationstabellen. Det er hvad jeg vil kalde en unødvendig grad af detaljer for de fleste. Grunden til at jeg alligevel har taget den med, er for at illustrerer at hver eneste af de 12 kategorier indeholde mange forskellige individuelle ting med vidt forskellige inflation, og det er gennemsnittet der oftest rapporteres. I det mindste er prisen på Kakao og chokoladepulver stort set uændret – og jeg kan godt lide varm kakao, så det ser jeg som et win.

Inflation på elektricitet og gas

Som dem der får deres varme fra gas (formodentlig) har lagt mærke til så er der også sket en lille smule prisstigning i det område. Faktisk på over 100% i løbet af et år. Det samme med elektriciteten, der også er steget markant i løbet af 2022.

Til gengæld har fjernvarmeprisen ligget meget stabilt. Men det er gennemsnittet i for året i forhold til samme måned sidste år og der har specielt for gas været store stigninger i siden midten af 2021. Men det harmonerer måske stadig ikke helt med hvad fornemmelsen siger.

Inflation er en mærkelig størrelse og svær at bare give ét tal for synes jeg. Det ændre sig over tid og jeg synes også det er vigtigt at have en faktor med. Specielt hvis gerne vil have en idé om hvor man skal hen – for hvis du ikke ved hvor du startede er det ikke nemt at sige hvilken retning man går i.

Her er der plottet forbrugsindekset for elektricitet og gas siden 2020. Danmarks statistik har bestemt at gennemsnitsprisen for hele 2015 er hvad vi siger baseline er, altså hvad vi sammenligner med. Så i 2020 var både gas og el faktisk billigere end hvad de var i 2015. Men i midten af 2021 begyndte priserne for begge stille og roligt at kravle opad.

Vinteren i Europa 2020/2021 var koldere end normalt og var med til at tømme gaslagerne rundt om i verdenen. Derudover begyndte Asien at aftage mere af den russisk produceret gas hvilket også gjorde at da vi kom til vinteren 2021/2022 var lagerne allerede halvtomme og som det er med udbud og efterspørgsel, så steg prisen. At Rusland så skulle ud og starte en fjollet krig i februar 2022 gjorde ikke ligefrem noget godt for udbuddet af gas.

Er gassen gået af ballonen?

Hvis man kigger på det laveste punkt for gas (juli 2020) i forhold til det højeste punkt (september 2022) er der en forskel på over 438%, så over en firdobling af prisen på kun 2 år. Tilsvarende for elektricitet er stigningen på 244%. Så hvis man i 2020 betale 1.000 kr. for gas og 2.500 kr. for el i kvartalet skal man nu betale 4.380 kroner for gas og 6.100 kroner for el (så fra 2.500 kr. til 10.480 kr.).

Noget der måske kan være lidt rart at kigge på hvis man synes det er besværligt at finde omkring 8.000 kr. mere i kvartalet for bare at betale for strøm og gas, er at det ser ud til at prisen er på vej ned igen.

Normalt følger gasprisen i løbet af et år en kurve der lidt ligner et smil (på engelsk “curvilinear”, hvilket er et fantastisk ord). Her er prisen er høj i januar og falder henimod sommeren og stiger så igen hen mod december. Det giver fint mening da der er mere brug for varme i de kolde måneder.

Så selvom gasprisen er faldet med omkring 1/3 siden sit højeste er den også omkring sit højeste punkt i den ”naturlige” cyklus. Så hvis man skal trække ja-hatten godt ned om ørerne, så er ser det faktisk ud som om at vi er ovre det værste pukkel og det går bedre herfra (men lyset for enden af tunnelen kan også være et modkørende tog).

Konklusion

Inflation i sig selv er ikke nogen dårlig ting. Det er faktisk et tegn på en sund økonomi i vækst. Men for meget inflation kan have negative konsekvenser. Modsætningen, deflation er også en skidt ting da det får folk til at holde fast på deres penge da man f.eks. kan få en bedre pris ved bare at vente. Det medfører at firmaer får dårligere omsætning, bliver nød til at skære i løn eller fyre folk. Det får folk til holde på deres penge og vi har en negativ spiral. Derfor er målsætningen også en inflation på omkring 2% årligt.

Hvis man kigger på kurven over forbrugsindekset i løbet af de sidste par år, så er det også tydeligt at 2022 har været et helt anderledes år i forhold til inflation.

Men, nu har vi så haft to måneder sidst på året hvor det faktisk er gået den anden vej. Så der er håb om at vi er ovre det værste og der kommer mere rolige tider i møde. Det er længe siden, men fra 1973 til 1982 var der den såkaldte oliekrise (bemærk ligheden til den nuværende krig mellem Rusland og Ukraine og dens betydning for gaspriserne). Det kom de også igennem selv med en gennemsnits inflation på 10,8%.

Andre indlæg du måske vil synes om

Recession og genopretning

Fra tid til anden oplever aktiemarkedet et større eller mindre fald (også kaldet korrektion, eller hvis det er rigtig slemt recession). Det er helt naturligt, […]

Læs mere here

One comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.