Vild med dans analyse – del 2

Så er jeg tilbage for at svare på spørgsmål ingen har spurgt om, fra Vild Med Dans – denne gang med partiske dommere, musik og 10-taller. Dette er en fortsættelse af det tidligere indlæg man kan finde her.

Har dommerne favoritter?

Man kunne efter program seks opleve at læse overskrifter som ”Raser over dommerne: Stormer ud” efter at Silas blev noget skarpt kritiseret for hans pasodoble, især fra Anne Laxholm og Jens Werners der også førte til en næstsidste plads (men vi sad da herhjemme og havde det meget sjovt over Lises ekstremt seriøse ansigt). Men det fik mig til at tænke på, er dommerne måske en smule partiske? Har de nogle dansere de over tid generelt giver lidt bedre karakterer end andre dansere i forhold til de andre dommere?

Det besluttede jeg mig for at undersøge ved at hente alle point dommerne nogensinde har givet ned fra Wikipedia og så holde det op med hvad de giver de seks tilbageværende dansere i gennemsnit. Jo, det er jo oftere nydanseren der bliver omtalt af dommerne, men sæson efter sæson er den konsistente faktor jo den professionelle danser. Og deres karakterer gennem tiden afspejler også deres evne til at lære fra sig. Og, så er der også nogle dansere der aldrig rigtig får en Jakob Haugaard/Umut Sakarya/Allan Simonsen, der selvom at være dejlige mennesker ikke går videre pga. deres dommerpoint.

Den horisontale linje er dommerens gennemsnitspoint fra program 6 og frem. Under billederne står der gennemsnitskarakter samt antal gange der er givet karakter fra den pågældende dommer.

Oftest er dommerne faktisk ret enige om rækkefølgen af de professionelle dansere med Jenna og Asta i bunden og Silas på toppen efterfuldt af Mads og Morten med Thomas i midten. Men hvad sker der så for Marianne Eihilt? Der er Thomas lige pludselig rykket fra den laveste af herrerne til at side helt på toppen. Så hvis man skal pege på noget der bryder mønsteret, er det at Eihilt oftere giver Thomas en højere karakter end sine meddommere. Det kunne også ligne at Bendixen har en lille favorit i sin tidligere student, idet hun har den største afstand fra Silas til Mads/Morten af alle dommerne (næsten en hel karakter mere til Silas). Der er også noget der tyder på at Laxholm og Eihilt specielt placere de to kvindelige dansere mere i bunden i forhold til deres mandlige kollegaer.

Ingen dans uden musik

The Antonelli Orchestra spiller lige over 100 sange i hver sæson, så det bliver til en del over årene når vi nu er i sæson 18. På Wikipedia er der skrevet ind hvilken musik de spillede for næsten 1.400 af dansene. Så det giver et ok grundlag at vurdere om der er nogle kunstnere der er specielt gode at danse til hvis man gerne vil have gode karaktere. Det giver i alt 810 forskellige kunstnere, så hvis vi nu nøjes med at kigge på dem der er spillet mindst 5 gange.

Hvis der er blevet spillet et medley eller ”featuring” med flere kunstnere er de ikke talt med her.

Den mest populære kunstner er Michael Jackson der er spillet hele 15 gange (faktisk 20 hvis man inkludere medleys og featuring numre). Det kan vi mest takke Mads for, da han har valgt manden med den lyse stemme og hurtige fødder fire gange (i sæson 6, 8, 13 og 17). Derefter kommer Adele med 12 gange (fire gange pga. Morten), Christina Aguilera med 11 og så Madonna, Meghan Trainor og Ed Sheeran med hver 10 gange.

Det viser sig at Mariah Carey giver en median på 9,0 karakter per dommer ud af de 5 gange hun er blevet spillet, med et minimum på 3,3 og maksimum på 9,5 per dommer så der er noget stor usikkerhed. Mere sikker er det at gå efter Prince, der har en karaktere median på 8,1 med et udsving fra 5,5 til 10,0. Hvis man vil være helt sikker på hvad man kan forvente skal man sætte Ricky Martin på, da de 5 gange han er blevet danset til har resulteret i karaktere et sted mellem 5,5 og 6,8 per dommer.

Helt i bunden finder vi Nat King Cole med bare 3,1 i karaktere. Det skyldes nok mest at han primært er blevet brugt i program 1 (4 ud af 8 gange) og til vals (6 ud af 8 gange og som er den dans der oftest giver dårligst karaktere). Ed Sheeran er blevet spillet ti gange på bare syv sæsoner (allerede tre gange i denne sæson), så han er en populær herre. Men at danse til ham er noget af et sats da det har givet karaktere mellem 1,4 (7 point til Jacob & Camilla til ”Bad Habits” i denne sæson) og 10,0 per dommer (40 point til vinderne Sara Maria & Silas i finalen af sæson 11 til ”I See Fire”).

Det bliver et flot 10-tal fra mig!

Kære dommere, på en skala fra 1 til 10, hvordan vil i så bedømme dansen? Ja, karakterne er jo fundamentet det hele bygger på og glæden vil ingen ende tage når det flotte 10-tal bliver hevet frem af en af de fem dommere. Men hvor ofte sker det så, og fra hvilket program kan man begynde at forvente de begynder at dukke op? Jo, hvis man nu bare tager alle ca. 5.000 karaktere der er skrevet ind i Wikipedia og viser dem i forhold til hvilket program de blev givet i, så burde det være til at svare på.

Stigende karakter henad og program nummer nedad

Her kan man som forventet se en stigning i karaktere som vi kommer længere og længere ind i sæsonerne. F.eks. i program 8 som er det program der bliver vist i denne uge, har historisk set haft 8 som den mest almindelige karakter med 29% af de karaktere der er givet. Man kan også se at 6% af karakterne i uge 8 har været 10-tallet. Der er seks dansere tilbage og fem dommere, så der kommer til at blive afgivet 30 karaktere i denne uge (uden fællesdans), og man kan altså forvente 1,8 (lad os runde op til 2) 10-taller i denne uge. Derefter seks 9-taller og ni 8-taller og fem 7-taller og så seks karaktere derunder. Vel og mærke hvis man kan regne med de historiske data (og det er jo altid det man regner med, at fremtiden arter sig som fortiden – og det gør den ikke altid).

Konklusion

Man henter et par tabeller fra Wikipedia og pludselig har man skrevet omkring 2.500 ord omkring Vild Med Dans – et program jeg aldrig selv kunne finde på at se for nogle år siden, lige indtil min kone fik mig overtalt til at give det en chance. Det har så siden været en fast bestanddel af vores fredag aftner når det ruller over skærmen. Og nu kan jeg kombinere det med data analyse, hvilket jeg også synes er sjovt – det er nærmest et win-win. Undtagen for min kone der (fuld ud berettigede) nok ikke er helt så begejstret over at jeg er begyndt at snakke mere om procenter og statistiske tests i stedet for dansen.

I alle tilfælde har jeg nu lært, at hvis man skal have høje karaktere skal man bare danse slowfox med Silas til Maria Carey.

Kildekoden

Download alt kode der blev brug her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.