Fra tid til anden oplever aktiemarkedet et større eller mindre fald (også kaldet korrektion, eller hvis det er rigtig slemt recession). Det er helt naturligt, er sket før og der er ingen grund til panik. For hver evig eneste gang (indtil videre) har der været en genopretning til samme punkt som før faldet. Hvad skal man gøre når markedet er i nedgang? Ja, man kan prøve at flytte sine aktier over i aktier der er mere stabile over for fald, men det må være et emne til en anden gang. Det jeg selv gør, er at lukke øjnene og blive ved med at købe periodevist og glæde mig over at det hele er på tilbud lige nu. Markedet skal nok vente tilbage til udgangspunktet -men hvor længe man skal forvente at det vil tage, er lige præcis det jeg vil undersøge her.
Der har været nogle berømte markeds-crashes gennem tiden. Fra den Wall Street-krakket i 1929 til dot com-boblen i slut 1990’erne og finanskrisen i 2008. Når der er et større fald, kaldes det gerne recession. Hvis man gerne vil vide hvor populært et emne er gennem tiden, så kan Google Trends svare på det (fra 2004).
Som man kan se, er det meget populært at søge efter recession for tiden, og det har det også været tidligere. Jeg har ikke kunnet finde nogen konkret definition for hvor meget eller hvor hurtigt det skal gå for at man kalder det en recession. Andet end ”en periode med økonomisk nedgang”. Men det er fint nok, det giver lidt mere plads til fortolkning.
Definition af et fald
Jeg anser et fald i markedet som noget der starter på en top og så går det generelt nedad i noget tid (nogle dage kan gå op, men trenden er nedadgående). På et tidspunkt har man ramt bundet og det går opad igen. Så faldet er fra et lokalt maksimum til et lokalt minimum. På et tidspunkt rammer kursen det samme som den var før faldet og man har nået en genopretning. Så der er 2 begreber:
Fald: har en længe i dage/måneder/år og en amplitude eller størrelse i procent der siger noget om hvor stort faldet var. Så længe og størrelse.
Genopretning: har en længe fra den laveste kurs under faldet til kursen har nået samme eller højere som før faldet.
Hvis vi nu kigger på S&P500 indekset under finanskrisen i 2008 som eksempel
Her faldt indekset fra kurs $1.565 (2007-10-09) til kurs $676 (2009-03-09) svarende til 56.8% reduktion på 517 dage. Det svarer til den røde del i figuren. Herefter tog det 1.480 dage (2013-03-28), eller lige over 3 og et halvt år at nå tilbage til udgangspunktet. Hvilket faktisk ikke synes som særligt lang tid når man tænker på at markedet skulle stige omkring 125% for at komme tilbage tid udgangspunktet.
Den nørdet del omkring algoritmer
Så jeg har skrevet en algoritme til at finde fald og genopretningsperioder. Hvis du ikke synes den slags er sjovt kan det let og elegant springes over. Men den følger disse skridt:
Start ved først dato i datasættet (f.eks. S&P500)
Så længe der er en dato inden for n dage i fremtiden med en højere kurs så flyt til denne (en løkke indtil man finder et lokalt maksimum)
Hvis der ikke er en højere kurs, har man fundet et lokalt maksimum (startpunkt, startkurs). Gå derfor frem i tiden på samme måde som i 2, bare med en lavere kurs til lokalt minimum (slutpunkt, slutkurs). Faldet udgør afstanden mellem start og slutpunkt.
Når det lokale minimum er nået, gå frem i tiden indtil kursen er lig med eller højere end startpunktet (genopretning).
Udregn tiden for faldet og hvor stort faldet var, samt tiden for genopretning.
Hvis man ikke vil tillade fald indenfor en genopretningsperiode, flytter man til datoen lige efter genopretning og går til 2) indtil man løber tør for data. Hvis der godt må være fald indenfor en genopretningsperiode, flytter man til datoen lige efter slutpunktet og går til 2) indtil man løber tør for data.
Ok, det blev måske lidt kringlet, men det er en måde at finde lokale minimum og maksimum på. Men det afhænger af n dage, hvilket er hvor mange dage man vil gå ud i fremtiden for at kalde det et lokalt maksimum/minimum. Her er det op til fortolkning for hvor mange dage man vil kigge ud i fremtiden. Hvis det er for få, vil man få alt for mange små-dyk men hvis den er for høj, vil man ikke finde dyk der hurtigt blev genoprettet. Jeg har valgt 90 dage da det efter lidt eksperimentering virkede som en god middelvej.
Hvor mange fald har S&P500 oplevet?
Yahoo finance har data fra S&P500 helt tilbage til 1928 så det vil være et godt sted at starte. Hvis jeg bruger den overstående algoritme og tillader at der kan være fald inden i perioder med genopretning, kan jeg finde 40 fald på mere end 10%. De er alle vist her (i rød), sammen med den tilhørende periode med genopretning (i grøn):