Hvem vil være millionær?

Ja, det vil de fleste jo nok gerne (medmindre man er milliardær). Men for mig er det ikke pengene i sig selv der er målet, men den frihed det ville give. Hvis du tjente nok på passiv investeringer til at du ikke skulle arbejde, ville du så sige dit job op med det samme? Det tror jeg mange ville svare ja til – ikke fordi de nødvendigvis hader deres job, men fordi man hellere ville bruge de timer man bruger der på noget andet. For mig selv, er jeg ikke sikker. Jeg er faktisk glad for mit arbejde, jeg synes det bringer værdi og jeg føler jeg er god til det. Men, måske alligevel gå lidt ned i tid, eller arbejde færre dage.

Hvor lang er rejsen?

I alle tilfælde er der nok langt tid til at den drøm kan lade sig gøre. Men det fik mig til at tænke, hvor lang tid tager det faktisk at tjene en million på investeringer? Ja, som så mange andre gange er svaret ”det kommer an på…”. I dette tilfælde hvor meget man kan ligge til side hver måned (og månedlig indskud er det mest fornuftige for de fleste) og hvor stort et afkast man har om året. Så jeg prøvede at udregne det for forskellige input og sætte det op i en fin tabel.

Så henad er der forskellige indskud per måned og nedad hvor meget afkast man regner med per år. Så, hvis man kan ligge 2.000 kroner til side hver måned og får et årligt afkast på 8% så tager det 18 og et halvt år at ramme millionen. Man kan også bruge det omvendt, og sige jeg har 10 år til at få en million, og jeg forventer at kunne få 10% om året. Så skal jeg ligge 5.000 kroner til side om måneden. (N.B. her er der ikke medregnet skat eller inflation).

Men så ruller snebolden også

Forleden faldt der sne hos mig, så jeg skyndte mig ud og bygge en snemand med min datter – og en snebold på en bakke er jo en fantastisk metafor for investeringer. For den kan starte meget lille og hvis man bare bliver ved, med at trille den ned af bakke vokser den i størrelse, og pludselig kan den rulle af sig selv. Endda rigtigt hurtigt og kan vokse sig kæmpe stor. Så, hvis man tager eksemplet fra før med 5.000 kroner per måned og 10% om året, hvor det tog 10 år at ramme en million, så tager det nu kun 14,8 år for at ramme to millioner. Så langt mindre end dobbelt så lang tid – faktisk kun omkring 50% mere tid. Man kan igen vise det som en tabel, bare med to millioner som endepunkt.

Faktisk skal man helt op på et beløb, der hedder 3,7 millioner hvis man bruger dobbelt så lang tid (dvs. 20 år) i forhold til den tid det tog indtil den første million (10 år).

Hvor lang tid tager det til jeg kan sige op?

Hvis du gerne vil leve fuldstændig af dine investering, så kan man lave en forholdsvis simple udregning der siger at du vil erstatte din nuværende indtægt med et tilsvarende afkast. Der er en hel livsstil omkring, det med at blive finansiel uafhængig og gå tidligt på pension (kaldet FIRE movement, læs mere om det her). Men de dybere analyser omkring dette må blive en anden gang.

Jeg er glad for Danmarks statistik, for de har svaret på de fleste spørgsmål. I dette tilfælde, hvor meget tjener en gennemsnitlig hustand i Danmark? Ja, omkring 650.000 kroner i 2019 . Så, hvis vi nu antager lidt forsigtighed og et noget lavere årligt afkast end 10%, så vil et dejligt rundt beløb på 10 million være meget passende. Det ville de fleste mennesker kunne få en hustand til at løbe rundt på, kun fra afkast.

Så, hvis man gerne vil have 10 millioner til at stå på depotet, kræver det faktisk mindre end hvad jeg havde forventet (eksponentiel vækst er bare ikke særlig intuitiv). For 10 millioner virker for mig som et fuldstændigt utopisk mål, men det kræver faktisk ”bare” 2.500 kroner om måneden, et gennemsnitlig afkast på 10% om året og så omkring 35 år.

Momentum

Fra beregninger overfor, så er det sværeste at få snebolden til at rulle. For når den først ruller, så går det stærkt. Det er nemt at tænke at man ikke kommer nogle vegne og der ikke sker en skid for at sige det ligeud. Og det er rigtigt, det går langsomt i starten. Men stille og roligt begynder det at tage fart.

Afstanden i tid er den samme for hver farve, men der er kæmpe forskel i den lodrette stigning. Stigning over 5 år er meget forskellig, alt efter hvor på kurven du er.
År 5År 10År 15År 20År 25År 30År 35
Total193.593 kr.512.112 kr.1.036.176 kr.1.898.422 kr.3.317.084 kr.5.651.220 kr.9.491.595 kr.
5-års Stigning193.593 kr.318.519 kr.524.064 kr.862.246 kr.1.418.662 kr.2.334.136 kr.3.840.375 kr.

Med et indskud på 2.500 kroner om måneden og et afkast på 10% tager det stadig næsten 3 år før der står 100.000 kroner og over fem år før man runder 200.000 kroner. Men så efter 10 år er der over en halv million – og fem år efter det en hel million. Så, man har på de første fem år opsparet 200.000 kroner, mens de fem år fra år 10 til år 15 har optjent 500.000. Nu begynder det at ligne noget! De fem år fra år 20 til år 25 er det røget næsten halvanden million ind.

Konklusion

Det tager tid og vedholdenhed at få snebolden til at rulle, men når den først ruller så er det det hele værd. Så hvis det går lidt langsomt nu, så bare husk på at det går hurtigere nu end det gjorde tidligere og at du stadig er i den første del af kurven. Hold fast, hold ved din plan og så skal det nok gå hurtigt en dag.

Kildekoden

Download alt kode der blev brug her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.