For de fleste mennesker kommer der løn ind på en konto hver måned. Her er der så en række faste udgifter der skal betales hver måned og det der så er tilbage, kan man eller bruge på hvad man nu lyster (f.eks. investerer). Men hvad nu hvis alle dine faste udgifter var dækket ind af udbytte fra udbytteaktier? Ville du så fortsætte med at arbejde? Eller gå ned i tid?
Det er for mange hele filosofien og pointen med at investere – nemlig den økonomiske frihed man kan få for sig selv eller sine børn. Men hvor meget kræver det faktisk at nå derhen? Og hvor lang tid tager det?
Hvad er udbytteaktier?
Udbytteaktier er helt emne i sig selv, men kort fortalt så er det ”modne” aktier der har valgt at udbetale en del af deres overskud til aktionærerne i stedet for at investerer overskuddet i firmaet selv. Firmaer der gerne vil vokse, vil ofte ikke udbetale udbytte, da de føler de selv skal bruge det til at vokse. Disse aktier køber man ofte for (en eventuel) stigning i kursen.
Jeg havde fornøjelsen af at læse (eller regne) korrektur på beregningerne i bogen ”Derfor elsker jeg udbytteaktier” af Linnéa Schmidt fra moneypennyandmore. Jeg kan helt sikkert anbefale den hvis man gerne vil have en grundig introduktion til udbytteaktier (min helt egen mening, jeg bliver ikke betalt for at anbefale den – men jeg var forskerkollega med Linnéa i en årrække, så er nok ikke helt upartisk).
Hvor meget udbytte giver udbytteaktier?
Der er to begreber jeg lige vil runde her, udbytte og direkte afkast. Udbytte er det antal kroner og øre der uddeles, og direkte afkast er udbyttet, men set i forhold til kursen på aktien (og så er der yield on cost, der er udbytte i forhold til den kurs DU gav for aktien).
Jeg har kunnet finde tal der siger omkring 3%-6% i direkte afkast. Hvis jeg selv trækker data fra omkring 1500 nordiske aktier (fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island) og finder dem der har udbetalt udbytte i mindst 10 år kommer jeg frem til omkring 3.5%. Så hvis man vælger lidt fornuftigt kan man nok ramme omkring 5% i direkte afkast.
Skat af udbytteaktier
Udbytteaktier beskattes som aktieindkomst, hvilket vil sige 27% indtil 57.200 kroner og derefter 42% på resten (i 2022). Der er nogle andre regler når man har udbytteaktier fra udlandet der nemt kan blive lange og kompliceret alt efter hvilket land det er og hvad deres kildeskat er. Oftest vil der kun blive trukket 15% skat når udbyttet kommer fra et firma i udlandet (f.eks. USA, Sverige eller Canada) og hvis det er mere, kan man ansøge om at få alt over 15% tilbage (se mere hos skat her).
Hvor meget skal jeg have investeret for at leve af udbytteaktier?
Hvis vi antager at udbytteaktier give 5% direkte afkast i gennemsnit, så mangler vi bare at finde ud af hvor meget du skal bruge for at dække dine faste udgifter. Hos mig er vi fire mennesker (to voksne og to børn) og bor i ejet rækkehus i en forstad til Aarhus – så vi er hvis forholdsvist almindelige. Vores samlede faste udgifter ligger på omkring 22.000 kroner per måned, inklusivt lån, forsikringer, institution, mad og så videre. Så det svarer til 11.000 kroner per person. Hvis det beløb skal skulle være dækket ind af udelukkende udbytteaktier efter skatten er betalt, skal man regne lidt – så hold godt fast.
11.000 kr. per måned svarer til 132.000 kr. per år. De første 57.200 bliver beskattet med 27%, hvilket svarer til et udbetalt beløb på 41.756 kr. De sidste 132.000 – 41.756 = 90.244 kr. skal så komme fra et beløb det bliver beskattet med 42%. Det beløb er 90.244 / (1-0.42) = 155.593 kr. Det vil sige, at samlet set kræver det 155.593 + 57.200 = 212.793 kr. i udbetalt udbytte for at der er 132.000 kr. tilbage efter skat.
Herefter er det ”bare” at regne ud hvor meget man skal have investeret for at ramme det beløb hvis man har et gennemsnitligt udbytte på f.eks. 5%. Her bliver det 212.793 / 0.05 = 4.255.862, så lige omkring 4.3 millioner for at dække et månedsbudget på 11.000 kroner.
Månedsbudget | Udbytte krævet per år (før skat) | Udbytte = 3% | Udbytte = 4% | Udbytte = 5% | Udbytte = 6% | Udbytte = 8% |
---|---|---|---|---|---|---|
4.000 kr. | 67.966 | 2.265.517 | 1.699.138 | 1.359.310 | 1.132.759 | 849.569 |
5.000 kr. | 88.655 | 2.955.172 | 2.216.379 | 1.773.103 | 1.477.586 | 1.108.190 |
6.000 kr. | 109.345 | 3.644.828 | 2.733.621 | 2.186.897 | 1.822.414 | 1.366.810 |
7.000 kr. | 130.034 | 4.334.483 | 3.250.862 | 2.600.690 | 2.167.241 | 1.625.431 |
8.000 kr. | 150.724 | 5.024.138 | 3.768.103 | 3.014.483 | 2.512.069 | 1.884.052 |
9.000 kr. | 171.414 | 5.713.793 | 4.285.345 | 3.428.276 | 2.856.897 | 2.142.672 |
10.000 kr. | 192.103 | 6.403.448 | 4.802.586 | 3.842.069 | 3.201.724 | 2.401.293 |
11.000 kr. | 212.793 | 7.093.103 | 5.319.828 | 4.255.862 | 3.546.552 | 2.659.914 |
12.000 kr. | 233.483 | 7.782.759 | 5.837.069 | 4.669.655 | 3.891.379 | 2.918.534 |
14.000 kr. | 274.862 | 9.162.069 | 6.871.552 | 5.497.241 | 4.581.034 | 3.435.776 |
16.000 kr. | 316.241 | 10.541.379 | 7.906.034 | 6.324.828 | 5.270.690 | 3.953.017 |
20.000 kr. | 399.000 | 13.300.000 | 9.975.000 | 7.980.000 | 6.650.000 | 4.987.500 |
24.000 kr. | 481.759 | 16.058.621 | 12.043.966 | 9.635.172 | 8.029.310 | 6.021.983 |
Hvor lang tid tager det så?
Det kommer sjovt nok helt an på hvor meget man kan (eller vil) investere per måned. Hvis man tager udgangspunkt i tabellen ovenfor, og så antager man investerer en procentdel af månedsbudgettet per måned til et gennemsnitlig årlig afkast på 8% ser det sådan her ud.
% af månedsbudget investeret | Udbytte = 3% | Udbytte = 4% | Udbytte = 5% | Udbytte = 6% | Udbytte = 8% |
---|---|---|---|---|---|
5% | 56,0 | 52,4 | 49,7 | 47,4 | 43,9 |
10% | 47,4 | 43,9 | 41,2 | 39,0 | 35,6 |
15% | 42,5 | 39,0 | 36,3 | 34,2 | 30,8 |
20% | 39,0 | 35,6 | 33,0 | 30,8 | 27,6 |
25% | 36,3 | 33,0 | 30,4 | 28,3 | 25,2 |
35% | 32,4 | 29,1 | 26,6 | 24,6 | 21,6 |
50% | 28,3 | 25,2 | 22,8 | 20,9 | 18,1 |
100% | 20,9 | 18,0 | 16,0 | 14,3 | 12,0 |
Da jeg har regnet med en %-del af månedsbudget gør det ikke den store forskel i den sidste ende om det er 4.000 kr., eller 24.000 kr. (ca. 2 år længere tid for de 24.000). Jeg har vist tallene for et månedsbudget på 10.000 kroner da det lå godt i midten. Så hvis man kan investere 20% (dvs. 2.000 kr. per måned) tager det ca. 33 år at nå målet på 3,8 millioner kroner, hvor man kan dække alle sine faste udgifter fra udbytteaktier, hvis de giver 5% i udbytte. Hvis man derimod kan finde 3.500 kroner at investerer per måned (dvs. 35% af månedsbudget) og kan få et direkte afkast på 6%, kan man gøre det på 24 år (så knap 9 år hurtigere).
Konklusion
Hvis man går i gang i god nok tid, er vedholden og konsistent er det muligt at opnå økonomisk frihed, hvor ens passive indtjening er nok til at dække de faste udgifter. Selvom man er glad for sit job, kunne det måske være rart at have friheden til at gå ned i tid når man kommer op i alderen uden at skulle slække på sin levestandard. Måske endda have muligheden for at rejse mere når man så holder fri, eller bruge mere tid sammen med dem man elsker. Det er da en drøm der er værd at forfølge.
Andre indlæg du måske vil synes om
Udbytteaktier i 2021
Nu er året ved at være omme, så det er ved at være værd at kaste et blik på hvilke aktier der har givet bedst […]
Læs mere hereAlt der er værd at vide om aktiesparekontoen
En aktiesparekonto blev oprettet som et forsøg på at motivere flere danskere til at investere. Fordelen ved aktiesparekontoen er at der kun betales 17% i […]
Læs mere hereNordens udbyttekonger og stormænd
Der findes en række firmaer der udbetaler en del af deres overskud til aktionærerne som udbytte. Hvis de så gør det i 25 år og […]
Læs mere hereVild med dans analyse
I Vild Med Dans, har du nogensinde tænkt på hvor stor er chancen for at ryge i omdans, hvis et par er nummer 1, 3 […]
Læs mere here