Et børsnoteret selskabs primære mål er (oftest) at få flere penge ind end penge der ryger ud og derved skabe profit for dets mange ejere. Indtjening (på engelsk ’earnings’) er hvor stor en profit (så indtægter minus udgifter) et firma har på et år. Det kunne, for at vælge et rundt tal, være en million danske kroner. Da firmaet er børsnoteret, er det derved delt op i et antal små dele, nemlig aktier.
EPS, eller ’earnings per share’
Hvis vi antager der er udstukket en halv million aktier, er firmaet indtjening per aktie (’earnings per share’, eller EPS på engelsk):
Så, EPS er et mål for hvor meget et firma tjener per aktie. Det kan bruges til at vurdere hvor god en indtjening for et firma er i forhold til kursen. En høj EPS er et tegn på at det går godt for firmaet og kan være en god investering.
Men EPS skal også sammenlignes med størrelsen og kursen på firmaet for at få den rigtige idé om det faktisk også er en god indtjening per aktie.
Eventuelle faldgruber i EPS
Vær opmærksom på at EPS kan komme til at blive kunstigt opblæst, eller for høj af forskellige årsager.
- Hvis et firma f.eks. har en stor engangsfortjeneste de ikke kan gentage, f.eks. salg af et stort stykke land kommer det års indtjening til at være for stort og derved kommer EPS også til at blive overestimeret.
- Firmaet kan ændre i antallet af udstedte aktier efter regnskabet er udsendt.
- Det kan være at der bliver lukket en række butikker som derved ikke kommer til at bidrage til EPS i fremtiden.
Så EPS skal ikke være den eneste faktor man vælger en aktie ud fra.
P/E ratio, eller ´Price-to-earnings ratio ´
Og det er her at P/E ratio kommer ind i billedet. For her tager man kursen og dividerer med EPS. Som eksempel, fortsætter vi med firmaet fra tidligere med en indtjening på en million, en halv million aktier og en pris på 10 kroner. Derfra kan vi udregne P/E ratioen.
Så her kommer P/E ratioen frem til 5, og hvad betyder det så? Jo, man kan også kigger på det som et mål for hvor længe ville det tage at få sin investering tilbage hvis man fik udbetalt alt indtjening. I dette tilfælde har man betalt 10 kroner per aktie og hvis man fik 2 kroner per aktie per år, så det vil tage 5 år at tjene aktien hjem.
Eventuelle faldgruber ved P/E ratioen
Da P/E ration afhænger af EPS, gælder der de samme forhold her som for EPS. Derudover, angiver man oftest ikke negative P/E ratioer selvom det selvfølgelig er muligt. Da prisen ikke kan være negativ, kommer den negative del af P/E fra en negativ indtjening. Her vil P/E ratioen naturligvis også blive negativ og kan indikere at firmaet er på vej mod konkurs. Men der kan også være en god grund til at EPS det år var negativt – f.eks. hvis der har været en stor investering fra firmaet der kan øge EPS i fremtiden.
Ligesom med EPS er P/E ratioen ikke det eneste mål i sig selv man kan bruge til at vælge aktier ud fra.
Hvad er en god P/E ratio?
Ofte kan man sige at en meget lav P/E ratio antyder at en aktie er sat for lavt i værdi og kan komme til at stige i fremtiden. Omvendt kan en meget høj P/E ratio indikere at aktien er for dyr. Men, der kan også være gode grunde til at P/E ratioen er for høj eller for lav.
Samtidigt kommer det meget an på hvilket markedet man kigger på og hvilken sektor man befinder sig i. Forskellige sektorer og lande har nemlig forskellige niveauer af P/E ratioer der er ”normale”. Jeg har fundet en liste med 1568 aktier fra Danmark, Norge, Sverige og Finland, samt de godt 500 aktier fra S&P500 i USA og hentet P/E ratioer for dem på Yahoo Finance og udregnet den gennemsnitlige P/E ratio for dem.
P/E ratio per sektor
Som nævnt er der stor forskel i hvad en ”god P/E ratio” er alt efter hvilken sektor eller branche firmaet er i. Som set ovenfor var gennemsnits P/E ration for S&P500 aktierne lige nu 40. Men hvis man splitter det op på de forskellige sektorer, ser det således ud:
Hvis man tager et firma som Brown & Brown Inc., så ligger dens EPS på $2.05 med en kurs på $69.5 hvilket giver det en P/E ratio på 33.9. Så det ligger jo under gennemsnittet for USA der var på 40 og kan indikerer at det er et godt køb. Men nu er Brown & Brown Inc. et forsikringsselskab der hører under finanssektoren der har et gennemsnits P/E ratio på 19.1 og så er det lige pludselig ikke så fantastisk. Så P/E ratio skal altid vurderes ud fra kontekst.
P/E ratio for nordiske aktier
Hvis vi starter herhjemme i Danmark med at kigge på de 182 aktier der er på min liste, har 110 af dem en positiv P/E ratio og er kommet med i udregningen.
Her kan man se at firmarer inden for teknologi generelt ligger med meget høj P/E ratio i Danmark. F.eks. firmaer som Columbus A/S, har en EPS på 6 og en kurs på 9,6 kroner, hvilket giver den en P/E ratio på 1,6 der ligger som en af de laveste i branchen. Det svarer til at hvis du køber hele firmaet til den kurs, så tager det kun lige over halvandet år før den investering var tjent hjem. En af de største IT virksomheder vi har i Danmark er Netcompany Group A/S der har en P/E ratio på 73, så deres aktie er måske for dyr? Men hvis man tror på at de kommer til at vokse mere og blive endnu større, så er det måske en helt fornuftig pris.
Det er også lidt sjovt at ejendomshandel (real estate) ligger med laveste P/E ratio når den havde den højeste i USA.
For vores svenske naboer var der 851 aktier på listen og 445 havde en positiv P/E ratio og er brugt til at udregne gennemsnit
Helt generelt ligger (informations) teknologi i toppe med høje P/E ratio for alle lande. Det kan både betyde at der er stor tiltro til fremtiden for den sektor, men også at den måske generelt er sat for højt.
Kan jeg få hele listen og selv søge i?
Det kan du tro! Den for S&P500 kan hentes her og den for de nordiske kan hentes her. Jeg har valgt at vise gennemsnit der kan ændres meget pga. outliers med ekstreme P/E ratioer. Dataen til alle graferne ligger i de to links, så hent det og leg selv rundt med det, efter behov.
Konklusion
Man kan lidt se på P/E ratioen som et prismærke for en aktie til at vurderer om den er billige eller dyr og P/E ratioen kan være rigtig god til at sammenligne firmaer inden for samme branche. Men ingen enkelt ratio kan fortælle dig alt om en aktie er værd at investere i. Den kan jo godt være billig fordi firmaet i sig selv er på vej i afgrunden. Så selvom en lav P/E ratio kan være et godt tegn, er det ingen garanti for succes.
Andre indlæg du måske vil synes om
Price-to-earnings ratio (P/E ratio), del 2 – hvordan har det udviklet sig over tid?
I den første del skrev jeg om hvad P/E ratio er og hvor stor forskel der er på gennemsnits P/E ratio fra land til land […]
Læs mere hereHvad er CAGR?
CAGR er en forkortelse for “Compound Annual Growth Rate” og er en måde at udregne det gennemsnitlige afkast per år over en tidsperiode. Det vigtigste […]
Læs mere hereUdbytteaktier i 2021
Nu er året ved at være omme, så det er ved at være værd at kaste et blik på hvilke aktier der har givet bedst […]
Læs mere hereHvor meget stiger markedet faktisk med per år?
S&P500 indekset dækker over de 500 største firmaer i USA. Man kan læse mange steder at den har en årlig gennemsnitlig stigning på omkring 10%, […]
Læs mere here