Emnet kryptovaluta fortjener faktisk et længere indlæg i sig selv. Men kort fortalt er det en slags digital valuta der kun eksisterer i en (eller, dvs. rigtige mange) computere. Ligesom Jens digitalt kan sende 100 kroner til Peter via MobilePay, kan man sende kryptovaluta til hinanden digitalt.
Forskellen på kryptovaluta og valuta
Den store forskel her, ligger i hvem der gemmer informationen at der er sendt 100 kroner fra Jens til Peter. I tilfældet med MobilePay er det bankerne det holder styr på at der nu skal være 100 kroner mere på Peters konto og 100 kroner mindre på Jens konto. Her er det kun de to personers bank(er) der kan se transaktionen. Og ikke Peters nabo, kone eller en helt tredje person.
Blockchain
Kryptovalutaer bygger på en underliggende mekaniske der hedder blockchain. Her er det ikke kun nogle få banker der skal blive enige om at en transaktion er gået igennem, men et netværk af computere. Dvs. hvis man skal sende kryptovaluta fra en person til en anden, skal der oprettes en transaktion kaldet en blok. Denne blok skal så bekræftes at dens indhold er korrekt af mere end halvdelen af alle computere på netværket. Hvis transaktionen/blokken bliver godkendt, bliver den sat i enden af kæden (chain) og man kan derfor spore alle transaktioner der er godkendt i netværket – helt tilbage til den allerførste transaktion. Alt er offentligt og synligt for alle (f.eks. kan man se bitcoin og ethereum transaktioner live her) men sender og modtager er ikke nødvendigvis identificerbare.
Bitcoin
Man kan ikke sige kryptovaluta uden at sige bitcoin. Men bitcoin var bare den første kryptovaluta der implementerede blockchain teknologi. Der findes nu et hav af forskellige kryptovalutaer (over 6000 i skrivende stund).
Danmarks Nationalbank kunne, hvis de ville, bare trykke flere 100 kroner sedler. Hvis de nu skulle betale for f.eks. en håndværker der skiftede vandrørene. Men det ville føre til at hver seddel fik en lille smule mindre købekraft, også kaldet inflation (læs mere her). Det er sket nogle gange i verdenshistorien at et land har valgt at gøre det, f.eks. Tyskland i 1920, hvor priserne blev fordoblet hver anden dag (kaldet hyperinflation).
Dette er ikke muligt med f.eks. bitcoin, da der på intet tidspunkt kan komme til at eksistere mere 21 millioner af dem (kræver en længere forklaring på et andet tidspunkt).
Hvor meget er én bitcoin værd?
Det er det samme som at spørge hvor meget en amerikansk dollar er værd. Jo, den svarer til hvad du kan købe for 6,59 danske kroner, 0,89 euro eller 361 zimbabwiske dollar – eller 0,000022 bitcoin. Ligesom kursen på ”almindelige” penge kan falde og stige, kan kursen på kryptovaluta også falde og stige. Mange af dem er ekstremt volatile og nogle af dem er steget med millioner af procent på meget kort tid.
Kryptovaluta kurs afhænger af populariteten
Man hører i perioder meget omkring f.eks. bitcoin i medierne, om at nu stiger eller falder den helt vildt. Så det fik mig til at tænke på om der er nogen sammenhæng mellem hvor meget omtale der er og kursen på bitcoin. Et godt sted at finde information omkring hvor populær et emne har været gennem tiden er Google trends, hvor man kan finde data på hvor ofte der er Googlet efter et bestemt ord eller frase over tid.
Så hvis man nu plotter kursen for bitcoin sammen med hvor meget der er googlet ”bitcoin” kan man få en idé om der er nogen sammenhæng mellem de to ting.
Jeg synes der er et overraskende stort sammenfald mellem de to grafer. Dog er der hen imod slutningen lidt afvigelser i forløbet. Men hvad nu hvis man tager et moving average over dem for at glatte dem lidt ud.
Her følger forløbet af de to kurver faktisk hinanden meget godt. De falder omkring samme tid og stiger omkring samme tid. Lige indtil midten af 2021 for bitcoin prisen steg uden at Google trends fulgte med. Kan det indikere at bitcoin snart crasher (igen) fordi søgelyset ikke er fulgt med?
Hvis man ligger Google trends for cryptocurrency over på igen, så følger bitcoin prisen også det meget godt.
Hvad med andre kryptovalutaer?
Hvis kongen er bitcoin, så må prinsen være Ethereum da det er den kryptovaluta med anden-højeste markedsandel. Også her ser man et lignende mønster mellem hvad folk googler efter og hvad kursen er.
Også for meme-coinen dogecoin.
Og den mere nye ”rising star”, Solana:
Hvad med normale aktier?
Er det fænomen kun noget man kan se ved kryptovaluta? For at svare lidt på det starter vi med en aktie hvis navn også har været forholdsvist meget i medierne de sidste par år. Her tænker jeg på Moderna, der har oplevet en flot stigning pga. en lille vaccine de lavede. Der har også været skrevet meget om det i medierne, og jeg tænker folk også har google meget om det.
Her set man også lidt en sammenhæng, men ikke helt så tæt som for kryptovaluta. Her er der dog en god lead time på trends i forhold til prisen.
Hvis man derimod tager en mere etableret aktie som Microsoft er der slet ingen sammenhæng.
Konklusion
Kan jeg så bruge Google trends til at forudsige hvordan kursen på kryptovaluta udvikler sig? Nej, det tror jeg ikke man kan. Jeg ser der lidt som en ”hønen eller ægget” situation. Hvor det er svært at sige om prisen stiger pga. sigende interesse, eller interessen siger fordi kursen stiger. I tilfældet med Moderna, ville man faktisk ved at kigge på Google trends kunne have forudsagt kursudviklingen. Men vil man kunne det i fremtiden? I alle tilfælde, hvis du overvejer at købe en aktie eller kryptovaluta, så brug lidt mere tid på at sætte dig ind i den end bare at se hvordan den klarer sig på Google trends.
Udbytteaktier i 2021
Nu er året ved at være omme, så det er ved at være værd at kaste et blik på hvilke aktier der har givet bedst […]
Læs mere hereHvad er CAGR?
CAGR er en forkortelse for “Compound Annual Growth Rate” og er en måde at udregne det gennemsnitlige afkast per år over en tidsperiode. Det vigtigste […]
Læs mere hereHar COVID-19 inficeret det danske aktiemarkedet?
Vidste du godt at coronavirus (eller koronavirus), og COVID-19 ikke er det samme? Det bliver brugt på samme måde, men coronavirus er en bestemt type […]
Læs mere hereTell me why I don’t like Tuesdays…?
Hvad nu hvis der er en dag hvor markedet generelt er mere nedadgående end andre? For at svare på det kræver det noget data! Google […]
Læs mere here